Gå til hovedindhold

Vidensbank SOSU

Gå til søgning
Praktikforum for SOSUnord
Vidensbank SOSU
Blanketter
Kalender
Links
Vidensbank PAU
  
Praktikforum for SOSUnord > Vidensbank SOSU > Wiki-sider > Elever med praktisk indgang  

Elever med praktisk indgang

 

Forslag til vejledning for 6 ugers praktik ved praktisk indgang på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

 

Fra 2007 er der mulighed for, at social- og sundhedshjælpereleven kan begynde uddannelsen med de første 6 uger i praksis.

 

Praktisk indgang til uddannelsen kræver en vejledning, hvor vejlederen:

-          viser eleven hvordan opgaverne kan udføres,

-          delagtiggører eleven i de faglige overvejelser og begrundelser, der ligger bag, samt

-          hjælper eleven til ved hjælp af refleksion at finde frem til elevens måde at løse opgaven på

Vejlederen opfordrer eleven til at læse i lærebøgerne om de emner og opgaver, der viser sig i praktikforløbet.

  

 

Mål for de 6 ugers praktik:

 

Eleverne skal i de 6 ugers praktik have kendskab til følgende, der tager udgangspunkt i taksonomiens begynderniveau.

 

  1. Eleven starter som ”føl” hos en uddannet vejleder, der gradvist introducerer eleven til at kunne løse opgaver i en kendt situation, eller i mere komplicerede situationer under vejledning.
  2. De opgaver eleven arbejder med, skal være opgaver, der giver mulighed for at nå praktikmålene.
  3. Eleven skal arbejde med såvel de faglige som de personlige kompetencer.

 

Social kompetence indebærer:

 

a.      Eleven udvikler initiativ, selvstændighed og ansvarlighed. Kan arbejde med at vise indlevelse (empati), og er i stand til at se sig selv i forhold til andre mennesker, og derigennem blive bevidst om egne stærke og svage sider.

 

b.      Er i stand til at samarbejde og udvise respekt for borgeren, pårørende og kolleger.

 

  

            Lærings- og udviklingskompetence

 

a.      Eleven udvikler en begyndende erkendelse af hvordan han/hun lærer bedst.

b.      Eleven skal udvikle nysgerrighed og lyst til at lære, og tilegne sig viden.

c.      Eleven skal udvise interesse, være spørgende og udvikle evnen til at søge vejledning.

 

Vejlederen er ansvarlig for at synliggøre hvilke mål for praktikken der arbejdes med i de daglige opgaver.

 

 

Uddannelsesbogen

Det er vejlederens ansvar at introducere eleven til uddannelsesbogen og støtte eleven i at bruge den. Det kan f.eks. være hjælp og vejledning til:

-          logbogsskrivning og begyndende refleksion

-          formulering af personlige og faglige mål

-           osv

Uddannelsesbogen kan fås ved henvendelse til skolen. 

 

Vejledningssamtaler

Vejlederen holder ugentlige vejledningssamtaler med eleven, og vejleder eleven i at skrive referat af samtalerne i uddannelsesbogen. Referaterne skal f.eks. indeholde følgende:

-          Hvad blev der talt om?

-          Hvad var konklusionen?

-          Hvad skal eleven arbejde med indtil næste samtale?

 Referaterne skal sikre, at eleven ved hvor hun er i uddannelsen, ved hvor hun skal hen, og hvordan hun kommer derhen.

 

Evaluering:

 Efter 6 uger skal eleven:

-          Være i stand til at udføre opgaver i kendt situation eller i mere komplicerede situationer under vejledning, samt

-          have et begyndende kendskab til de faglige begrundelser der ligger bag

-          være i stand til at reagere på og forholde sig til det der sker i praksis

Dette svarer til begynderniveauet i taksonomien.

 

Den vejledende standpunktsbedømmelse skal gives efter 15 ugers praktik, dvs. midt i elevens næste praktikforløb.
Her forventes, at eleven er på rutineret niveau i taksonomien.

 

Når eleven begynder sin uddannelse med 6 ugers praktik er den sidste praktikperiode tilsvarende afkortet med 6 uger. Det betyder, at både vejleder og elev skal være meget opmærksomme på, at eleven fra første færd arbejder med at nå praktikmålene.

 

Forslaget er udarbejdet af Tina Gregersen Aalborg Kommune, Lene Nielsen Hjørring Kommune og Ingrid Schmidt SosuNord (2007)

 

Sidst ændret kl. 29-05-2009 12:59  af Ingrid Annie Schmidt